Det kan du læse om
- 1 Efterisolering af huset: Sådan tjekker du isoleringsniveauet
- 1.1 Få 3 gratis tilbud på efterisolering
- 1.2 3byggetilbud tilbyder dig følgende
- 1.3 Hvor er efterisolering relevant?
- 1.4 Hvordan vurderer du isoleringsniveauet i dit hus?
- 1.5 Hvorfor efterisolere?
- 1.6 Hvor meget kan man spare på efterisolering?
- 1.7 Opdaterede krav og anbefalinger
- 1.8 Hvordan tjekker du, hvor meget dit hus er isoleret?
- 1.9 Sammenligning af udvalgte efterisoleringsmaterialer til din bolig
- 1.10 Hvilke fordele er der ved efterisolering?
- 1.11 Energiforbedring og energimærke ved efterisolering
- 1.12 Gennemsnitligt varmeforbrug pr. m²
- 1.13 Efterisolering af gamle huse og asbest
Efterisolering af huset: Sådan tjekker du isoleringsniveauet
Få 3 gratis tilbud på efterisolering
Hvis du vil have et præcist estimat for prisen på efterisolering af dit hus, anbefaler vi 3byggetilbud.dk.
Du får 3 forskellige tilbud fra 3 forskellige firmaer, som specialiserer sig efterisolering af f.eks ydervæg eller loftrum.
Tilbuddene er gratis, uforpligtende og hurtige at få. Brug dem som prisoverslag, eller vælg det, der passer dig bedst.
3byggetilbud tilbyder dig følgende
Hvor er efterisolering relevant?
Det er muligt at efterisolere flere områder af huset, afhængigt af konstruktionen og husets alder:
Tag og loft: Eftersom varme stiger opad, kan dårlig loftisolering føre til betydelige varmetab. Loftet bør have en isoleringstykkelse på mindst 300 mm. Hvis din nuværende isolering er under dette niveau, kan efterisolering være en god investering.
Pris: Ca. 150-250 kr. pr. m² for efterisolering af loft og tag.Skunk og skråvægge: Skunken (det lille rum mellem ydervæg og tag) kan også isoleres. Ved at isolere skunkvægge og skråvægge opnår man en højere temperatur på de indvendige overflader, hvilket kan mindske både kuldestråling og træk.
Pris: Ca. 200-300 kr. pr. m² for efterisolering af skunk og skråvægge.Ydervægge: Har dit hus ydervægge med hulmur, som ofte ses i murstenshuse bygget efter 1930, kan disse være isolerede. Er muren ikke isoleret, kan det hurtigt betale sig at få hulmursisoleret med moderne isoleringsmaterialer.
Pris: Ca. 100-300 kr. pr. m² for hulmursisolering.Gulv mod terræn eller krybekælder: Kold luft fra terræn eller krybekældre kan påvirke husets komfortniveau. Har du en krybekælder, bør denne dog have god ventilation og friholdes for fugtproblemer. Ved mere omfattende renoveringer anbefales det ofte at etablere et terrændæk for at optimere varmeisoleringen.
Pris: Ca. 300-500 kr. pr. m² for gulvisolering.Gulv mod kælder: Her gælder det om at isolere, så varmetab til den underliggende kælder begrænses. For uopvarmede kældre anbefales det maksimalt at have 150 mm isolering, da overdreven isolering kan skabe fugtproblemer.
Pris: Ca. 200-350 kr. pr. m² for gulvisolering mod kælder.
Hvordan vurderer du isoleringsniveauet i dit hus?
For at vurdere, hvor meget isolering der er i dit hus, kan du starte med husets energimærke. Energimærkningen giver en vurdering af, hvordan dit hus er isoleret, men det giver ikke altid det fulde billede. Især ældre energimærkninger kan være forældede, hvis der er foretaget ændringer i huset, eller hvis boligen ikke er blevet opdateret efter gældende standarder.
Tjek dit energiforbrug og tegn på dårlig efterisolering
Nogle indikatorer kan hjælpe dig med at afgøre, om huset har behov for yderligere isolering:
- Høj varmeregning: Er varmeregningen højere end gennemsnittet for lignende boliger? Dette kan være et tegn på varmeudslip og utilstrækkelig isolering.
- Kuldenedfald og træk: Hvis du oplever træk i hjemmet, kan det skyldes, at dit hus har kuldenedfald på grund af utætheder ved vinduer, døre eller ydervægge. Efterisolering kan i mange tilfælde afhjælpe disse gener.
- Skimmelvækst på ydervægge: Kolde vægge, især nær paneler og hjørner, kan tiltrække fugt, hvilket ofte fører til skimmelproblemer. Efterisolering kan mindske risikoen for skimmelvækst ved at holde væggene tørre og varme.
For at få en nøjagtig vurdering af, om dit hus trænger til efterisolering, kan det være en god idé at konsultere en energirådgiver. Energistyrelsen kan hjælpe dig med at finde rådgivere, der udarbejder energiforbedringsplaner.
Hvorfor efterisolere?
Hvis dit hus er dårligt isoleret og har utætheder, kan det være svært at opretholde en stabil temperatur, og det er en god idé at overveje efterisolering. Ved at efterisolere vil dit hus bedre kunne holde på varmen, hvilket vil reducere varmeregningen. Samtidig forbedres indeklimaet, da risikoen for skimmel og træk minimeres, og kuldenedfaldet reduceres.
Når man køber bolig, kan energiforbruget være en vigtig faktor i beslutningen om valg af hus. Det kan både påvirke husets pris og salgsforløb.
Produktion af elektricitet og varme medfører CO2-udledning, og omkring 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug går til opvarmning af boliger. Ved at efterisolere dit hjem og dermed reducere energiforbruget, bidrager du også til at sænke CO2-udledningen.
Efterisolering har en række fordele, både økonomisk og miljømæssigt:
Lavere varmeregning: Efterisolering mindsker varmetabet og kan ofte reducere varmeregningen betydeligt. Besparelsen afhænger af husets isoleringsniveau og omfanget af efterisoleringen. Læs mere om efterisolering af loft.
Forbedret indeklima: Varmeoverflader på vægge og lofter giver et mere stabilt og behageligt indeklima. Efterisolering reducerer træk, kuldenedfald og dermed også risikoen for skimmel. Læs mere om efterisolering af kælder indvendigt.
Øget boligværdi: Et lavt energiforbrug og en effektiv energimærkning kan gøre boligen mere attraktiv for potentielle købere og øge ejendommens værdi.
Reduceret CO2-udledning: Når boligen kræver mindre opvarmning, nedsættes også energiforbruget, hvilket fører til mindre CO2-udledning. Dette er især relevant for ejere, der ønsker at reducere deres klimabelastning.
Hvor meget kan man spare på efterisolering?
Mængden, du kan spare på at efterisolere de forskellige steder i dit hus, afhænger af flere faktorer som husets alder, nuværende isoleringsniveau og varmesystem.
Samlet set kan du forvente at spare mellem 20-40% af dit samlede varmeforbrug, afhængig af hvilke områder du efterisolerer og hvor dårligt dit hus er isoleret i forvejen. For et gennemsnitligt hus kan besparelserne resultere i lavere varmeregninger og en mere komfortabel bolig, samtidig med at CO2-udledningen reduceres.
Her er et estimat af besparelserne for de typiske steder, hvor efterisolering kan gøres:
Tagkonstruktioner: Loftisolering kan føre til en besparelse på 20-30% på varmeregningen. Varme stiger op og forsvinder gennem et dårligt isoleret tag, så god loftisolering er en effektiv måde at reducere varmetab på.
Lofter: Isolering af lofter kan reducere varmetabet med 15-25%, især i boliger med højt til loftet. Det hjælper med at holde på varmen i rummet.
Skråvægge: Her kan besparelsen være mellem 5-15%. Varmen forsvinder ofte gennem skråvægge, så isolering af disse vægge hjælper med at holde på varmen.
Skunkrum (herunder gulv): Efterisolering af skunkrum kan føre til en besparelse på 5-10%, da skunkrum ofte er dårligt isoleret, og varmetab fra gulvet stopper ved efterisolering.
Ydervægge: Hulmursisolering eller efterisolering af ydervægge kan reducere varmespild med 10-20%. Dette er et effektivt tiltag for at mindske varmetab gennem væggene.
Gulve: Isolering af gulve, især i krybekældre, kan resultere i en besparelse på 5-10%. Det stopper kulde fra at stige op gennem gulvet og forbedrer komforten.
Kælderydervægge (udvendig isolering): Efterisolering af kældervægge kan reducere varmespild og fugtproblemer i kælderen, med en besparelse på 5-10%.
Tekniske installationer (varmerør og kedel): Isolering af varmerør og kedel i uopvarmede rum kan føre til en besparelse på 2-5%. Det forhindrer varmetab under transport af varme til opvarmede områder.
Opdaterede krav og anbefalinger
Bygningsreglementet indeholder i dag klare anbefalinger for isoleringstykkelser i konstruktioner, hvilket kan tjene som en rettesnor. Som hovedregel skal alle nybyggede eller renoverede boliger følge minimumskrav til isolering for at reducere energiforbruget. Ejer du et ældre hus, vil du dog ofte kunne forbedre husets varmeeffektivitet betydeligt gennem efterisolering.
I Danmark er vi i stigende grad opmærksomme på energiforbruget i private boliger, og efterisolering er en effektiv måde at skabe en positiv udvikling både i forhold til miljø og boligøkonomi.
Støtteordninger og tilskud
Der er løbende mulighed for at søge tilskud gennem energiforbedringsordninger som fx Bygningspuljen, der yder støtte til energirenoveringer, herunder isolering. Tilskuddene gør energiforbedringer mere økonomisk attraktive og tilskynder boligejere til at investere i bedre isolering og dermed højere boligværdi. Læs mere om tilskud og støtteordninger her.
Isolering med miljøvenlige materialer
Der er stigende fokus på bæredygtighed, og derfor anbefales isoleringsmaterialer med lav miljøpåvirkning, som fx papiruld, hør eller træfiber. Disse materialer har lave CO₂-aftryk og gode isolerende egenskaber, hvilket gør dem til populære valg blandt boligejere, der ønsker en mere grøn løsning.
Anbefalet isoleringstykkelse
Anbefalingerne til isoleringstykkelse er blevet skærpet for at øge energieffektiviteten. Eksempelvis anbefales det nu at loftisoleringen har en tykkelse på 300-400 mm, afhængigt af boligens type og konstruktion. For ydervægge og hulmure anbefales det at tilføje isolering, hvor det er muligt, så det opnår mindst 200 mm, hvis pladsen tillader det.
Hvordan tjekker du, hvor meget dit hus er isoleret?
For at finde ud af, hvor godt dit hus er isoleret, kan du starte med en gennemgang af områder som loft, hulmur, gulve og ydervægge. Et termografisk kamera kan være nyttigt, da det viser temperaturforskelle og afslører steder, hvor varmen slipper ud. Alternativt kan du hyre en energikonsulent, der kan udføre en grundig energivurdering af boligen.
En energimærkningsrapport kan også give en god indikation af isoleringstilstanden og forslag til forbedringer.
Her er nogle metoder til at undersøge isoleringsniveauet:
| Område | Beskrivelse |
|---|---|
| Loftisolering | Tjek tykkelsen af loftisoleringen. En god loftisolering bør være mindst 300-400 mm tyk for at give optimal isolering og forhindre varmetab gennem loftet. |
| Vægisolering | Undersøg hulmuren ved at bore små huller og inspicere isoleringen, evt. ved hjælp af et inspektionskamera. Hvis muren ikke er isoleret, kan hulmursisolering være en effektiv måde at reducere varmetab på. |
| Gulvisolering | Kontroller isoleringen under gulvet, især i rum over krybekælder eller kælder, hvor ældre gulve ofte mangler tilstrækkelig isolering. God gulvisolering kan forhindre kulde fra jorden i at trænge op i hjemmet. |
| Varmetab og kuldebroer | Brug termografi til at identificere områder med varmetab og kuldebroer, som kan indikere svag isolering. At finde og rette disse problemer kan øge energieffektiviteten i dit hjem. |
| Energimærkning | Få en energimærkning af boligen for at få en professionel vurdering af isoleringen og potentielle forbedringsområder. En højere energimærkning kan hjælpe med at reducere energiforbruget og forbedre boligkomforten. |
| Energiforbedring | Overvej at investere i energiforbedringer som nye vinduer, isolering af tag og vægge, eller opgradering af varmesystemet. Disse forbedringer kan reducere energiforbruget, mindske CO2-udledningen og øge boligværdien på længere sigt. |
Sammenligning af udvalgte efterisoleringsmaterialer til din bolig
Når du vælger isoleringsmateriale, bør du overveje både isoleringsevne og andre faktorer som pris, bæredygtighed og levetid.
Her er en kort sammenligning af nogle populære materialer:
- Mineraluld (fx glasuld og stenuld): Effektiv og prisvenlig med god lydisolering. Velegnet til lofter, vægge og gulve.
- Flamingo (EPS og XPS): Har høj isoleringsevne og anvendes ofte i hulmure og gulve. XPS er særligt velegnet til fugtige områder.
- Papiruld: Et miljøvenligt valg med gode brandsikringsegenskaber, ofte anvendt til hulmure og lofter.
- Træfiberisolering: Naturligt materiale med god isoleringsevne og åndbarhed. Godt til vægge og tag.
Mineraluld (fx glasuld og stenuld)
Prisniveau:
- Glasuld: Cirka 50-100 DKK per m² for 100 mm tykkelse.
- Stenuld: Cirka 100-150 DKK per m² for 100 mm tykkelse.
CO2-aftryk: Glasuld har et moderat CO2-aftryk. Produktion af mineraluld kræver energi, men der er også genanvendelsesmuligheder, hvilket kan reducere CO2-aftrykket over tid. Stenuld har et højere CO2-aftryk på grund af fremstillingsprocessen.
Levetid: 50-70 år, forudsat at det ikke bliver udsat for fugt. Det bevarer sine isoleringsegenskaber i mange år.
Flamingo (EPS og XPS)
Prisniveau:
- EPS (udvidet polystyren): Cirka 60-120 DKK per m² for 100 mm tykkelse.
- XPS (ekstruderet polystyren): Cirka 100-180 DKK per m² for 100 mm tykkelse.
CO2-aftryk: Flamingo-materialer har et relativt højt CO2-aftryk, især XPS, som er baseret på petroleum. EPS har et lavere aftryk, men det er stadig afhængigt af petroleum, hvilket betyder, at der er miljøpåvirkning ved produktionen.
Levetid: 50 år eller længere, afhængig af placeringen og hvordan de er beskyttet mod fugt.
Papiruld
Prisniveau: Cirka 120-250 DKK per m² for 100 mm tykkelse. Prisen kan variere afhængigt af producent og installationsmetode.
CO2-aftryk: Papiruld har et lavt CO2-aftryk, da det primært er fremstillet af genbrugspapir og har en miljøvenlig produktion. Det er et af de mere bæredygtige valg, da det er biologisk nedbrydeligt og kan genbruges.
Levetid: 30-50 år, afhængig af installation og beskyttelse mod fugt.
Træfiberisolering
Prisniveau: Cirka 120-200 DKK per m² for 100 mm tykkelse.
CO2-aftryk: Træfiberisolering har et lavt CO2-aftryk, da det er lavet af et naturligt materiale. Produktionen er relativt energiintensiv, men den positive effekt af at bruge et bæredygtigt materiale opvejer det. Træfiberenes evne til at binde CO2 gør det til et godt miljøvalg.
Levetid: 40-60 år, hvis det installeres korrekt og beskyttes mod fugt.
Hvilke fordele er der ved efterisolering?
- Undgår problemer med dampspærre: Efterisolering kan forhindre, at dampspærren bliver utæt og forårsager vækst af råd og svamp.
- Øget energieffektivitet: Efterisolering forbedrer husets energieffektivitet, hvilket resulterer i lavere varmeudgifter.
- Eliminering af kuldebroer: Efterisolering fjerner kuldebroer, som kan opstå ved dårligt isolerede vægge, lofter eller gulve, og dermed øger komforten i hjemmet.
- Forbedret indeklima: Efterisolering skaber et mere stabilt og behageligt indeklima, da temperaturen bliver mere konstant og træk reduceres.
- Bevarer bygningens struktur: Isolering beskytter bygningens konstruktion mod fugtskader og forlader væggene tørre og varme.
- Ingen påvirkning af indvendige rum: Isoleringen kan udføres uden at skulle rydde indvendige rum, hvilket sparer tid og besvær.
- Reducerer boligarealets størrelse ikke: Efterisolering, især indvendig, kræver ikke, at væggene bliver tykke, hvilket betyder, at boligarealet ikke bliver reduceret væsentligt.
- Forbedret lydisolering: Efterisolering kan også reducere lydtransmissionen gennem vægge og gulve, hvilket skaber et mere roligt og behageligt hjem.
- Øget boligværdi: Efterisolering kan forbedre boligens værdi og markedsføringsmuligheder ved at tilbyde bedre energieffektivitet og et bedre indeklima.
- Langtidsholdbar løsning: De fleste isoleringsmaterialer har en lang levetid, hvilket gør det til en investering, der betaler sig over tid.
Energiforbedring og energimærke ved efterisolering
En vigtig fordel ved efterisolering er den betydelige energiforbedring, den medfører. Efterisolering hjælper med at reducere varmetab fra dit hjem, hvilket betyder, at opvarmningen bliver mere effektiv, og du kan reducere din energiomkostning betydeligt.
For eksempel kan efterisolering af loftet eller væggene reducere varmetabet med op til 30-40%. Dette betyder lavere energiforbrug, som både er godt for miljøet og din pengepung.
Når du efterisolerer, forbedrer du også bygningens energimærke, hvilket kan øge husets værdi. En lavere energiklassifikation kan også hjælpe med at tiltrække købere, da flere og flere søger boliger med lavere driftsomkostninger og højere energieffektivitet. På længere sigt betyder energiforbedringer gennem efterisolering, at dit hjem bliver mere komfortabelt, da temperaturer i både vinter og sommer stabiliseres bedre.
Samlet set giver efterisolering en win-win situation: Du sparer penge på energiregningen, forbedrer din boligs energimærke, og reducerer dit klimaaftryk.
Gennemsnitligt varmeforbrug pr. m²
Varmeforbruget i en bolig afhænger i høj grad af husets alder og isolering. Generelt set kræver ældre bygninger mere energi til opvarmning, da de ofte har dårligere isolering. Du kan læse mere på Andelenergi.dk.
Her er et oversigt over gennemsnitligt varmeforbrug pr. m² for huse opført i forskellige perioder:
| Bygningsår | Varmeforbrug | Beskrivelse |
|---|---|---|
| Før 1977 (uden efterisolering) | 170 kWh | Ældre bygninger uden efterisolering har ofte et højere varmeforbrug på grund af dårligere termisk isolering. |
| Før 1962 (uden efterisolering) | 200 kWh | De ældste bygninger har det højeste varmeforbrug, da de ofte har dårlig isolering og flere varmetabspunkter. |
| Efter 1977 | 110 kWh | Bedre isolering og byggeteknikker betyder et lavere varmeforbrug sammenlignet med ældre bygninger. |
| Efter 1998 | 90 kWh | Disse bygninger er ofte energieffektive med forbedret isolering og bedre byggeteknikker, hvilket reducerer varmeforbruget yderligere. |
| Efter 2012 | 75 kWh | De nyeste bygninger har strenge energikrav og energieffektive løsninger, hvilket giver et meget lavt varmeforbrug. |
Efterisolering af gamle huse og asbest
Når man efterisolerer gamle huse, er det vigtigt at være opmærksom på, om der er asbest til stede i bygningens materialer. Asbest blev tidligere anvendt i mange byggematerialer, især i bygninger opført før 1980’erne, og det kan være til stede i tagplader, gulvfliser, isolering, rørisolering og andre komponenter.
Hvad skal du være opmærksom på?
Identifikation af asbest
Før du påbegynder nogen form for efterisolering i et gammelt hus, skal du sikre dig, om der er asbest til stede. Asbest kan være farligt, når det bliver forstyrret og frigiver fine støvpartikler, der kan blive indåndet. En professionel bygningsinspektør kan tage prøver og analysere materialerne for asbest. Læs mere om materialer der kan være asbest i.Fjernelse af asbest før isolering
Hvis du finder asbest i materialerne, skal det fjernes på forsvarlig vis før efterisolering påbegyndes. Asbestfjernelse kræver specielt udstyr og ekspertise, da det er et farligt materiale at håndtere. Hvis asbesten er i god stand og ikke er blevet beskadiget, kan det muligvis blive efterladt, men det bør ikke forstyrres under arbejdet med efterisoleringen.Valg af isoleringsmetode
Hvis du har asbest i gamle vægge eller loftkonstruktioner, skal du vælge en isoleringsmetode, der ikke forstyrrer asbesten. For eksempel kan blæst isolering eller skumisolering være muligheder, hvor materialet kan sprøjtes ind uden at skulle rive eksisterende vægge eller lofter ned. Læs mere om udskiftning af tag med asbest.Overvej en komplet renovering
Hvis du planlægger en omfattende renovering af et gammelt hus, kan det være en god idé at få fjernet asbestmaterialer, inden du starter isoleringen. Dette kan give dig mulighed for at forbedre husets energieffektivitet på en sikker og bæredygtig måde.
